Oplandsrådgivning
Formål
Oplandskonsulentordningen skal sikre implementering af de frivillige kollektive miljøvirkemidler under Fødevare- og landbrugspakken med særlig vægt på minivådområder samt at bidrage til kommunernes indsats for at gennemføre målene for vådområder for herigennem at levere en reduktion i udledningen af kvælstof.
Aktiviteter
SEGES projeksekretariat varetager projektledelsen og indsatsen af de op til 23 oplandskonsulenterne, der er fordelt efter lokalt indsatsbehov.
SEGES planlægger fælles efteruddannelse efter behov samt koordinerer og leverer ekspertbistand ved deltagelse i reglemæssige fysiske møder og skypemøder med de fem regionale teams af oplandskonsulenter. SEGES udvikler og stiller IT-værktøjer til rådighed for oplandskonsulenerne. SEGES varetager formidlingsindsatsen på nationalt niveau og koordinerer projektet i samarbejde med styregruppe og national følgegruppe.
Oplandskonsulenterne gennemfører den lokale indsats med kontakt og formidling til kommuner, landboforeninger, grønne organisationer mv. og 1:1 kontakt til de landmænd, der har mulighed for at etablere kollektive virkemidler på deres bedrift. Oplandskonsulenterne kortlægger potentialerne og hjælper landmænd med at søge tilskud til kollektive virkemidler og gennemføre tiltagene.
Effekter
I 2019 forventes det at etablere minivådområder på ca. 40 ha, hvilket reducerer nirtattilførslen til sårbare kystområder med ca. 20 tons om året. Den samlede effekt af den planlagte indsats med minivådområder er 900 tons årligt, som gennemføres inden udgangen af 2. vandplanperiode.